År 1971 rømmede Forsvaret Bådsmandsstræde Kaserne og Ammunitionsarealet, hvorefter der skete en ulovlig indflytning af slumstormere.[1] Den 26. september 1971 ”grundlagdes” fristaden Christiania. Den 13. november 1971 “udgav” Christiania officielt deres grundlov. Forsvarsministeriet anlagde den 1. april 1976 en udsættelsessag, og Højesterets stadfæstede den 2. februar 1978, at Christiania øjeblikkeligt skulle ryddes. Dommen fik imidlertid ikke konsekvenser for fristaden. Folketinget besluttede i 1978, at der skulle udarbejdes en lokalplan for området. I mellemtiden kunne fristaden eksistere under særlige betingelser.[2]

En af initiativtagerne til at lave Christiania var journalisten Jacob Ludvigsen som skrev om sine visioner for stedet i Hovedbladet i 1971.[3] Ludvigsen var også hovedforfatter til Christianias grundlov.[4]

I juni 1989 stemte Folketinget for Christianialoven, hvis formål er at muliggøre Christianias fortsatte anvendelse af området i overensstemmelse med et landsplandirektiv og en lokalplan. Forsvarsministeriet tildeltes som grundejer en administrativ rolle i forhold til den planmæssige udvikling af Christianiaområdet. I forlængelse af Christianialoven udarbejdede Miljøministeriet i 1991 en lokalplan for Christianiaområdet, hvor formålet var at fastlægge rammerne for en fortsat anvendelse af området og bebyggelsen, samt at give mulighed for, at beboerne på Christiania fortsat kan anvende området til bolig-, værksteds- og offentlige formål. Endvidere skulle lokalplanen sikre, at Københavns befolkning i højere grad får adgang til at anvende dele af området til rekreative formål, og at de væsentligste arkitektoniske og kulturhistoriske værdier kan bevares for fremtiden. Det historiske voldanlæg skulle derimod udlægges til et åbent og tilgængeligt offentligt rekreativt område til gavn for hele Københavns befolkning. Al beboelse på voldanlægget skulle på langt sigt ophøre.[2]

 

Huse på volden i Christiania

Folketinget vedtog i 2004 en omfattende lovændring af Christianialoven,[5] blandt andet med det formål at opnå en væsentlig styrkelse af den statslige forvaltning af området til overgangen til nye ejerformer.[6] Daværende Slots- og Ejendomsstyrelsen (i dag Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme) fik til opgave at udarbejde en plan for normaliseringen og at overvåge, at det byggestop, som Christianialoven har medført, blev overholdt. Det medførte, at en del af de kulturelle projekter og indslag, som Christiania ellers er kendt for, ikke kunne gennemføres; i 2005 blev Christianias Cirkus lukket og fjernet af politiet på foranledning af styrelsen, ligesom christianitterne flere gange har fået afslag på gennemførelse af boligsociale projekter, herunder en konkurrence i samarbejde med Arkitektskolen om økologisk bæredygtige fremtidige boformer.[kilde mangler]

Christiania skulle 1. februar 2007 nedrive de første 50 huse som et led i normaliseringsprojektet.[kilde mangler]

Christiania havde anlagt sag mod staten for at få fastslået, om christianitterne har vundet hævd på området. Sagen førtes med opsættende virkning, og christianitterne håbede på den måde at hindre, at en nedrivning skete, før en egentlig afgørelse af ejerforholdene var på plads. Ved Østre Landsrets dom af den 26. maj 2009 tabte christianitterne søgsmålet, idet landsretten afviste, at der var vundet hævd på området [7].

Forhandlingsgruppen kom herefter med en model til et fremtidigt Christiania, med boligforeningen KAB og fonden Realdania i ryggen, men forhandlingerne førte ikke til enighed.[8]

Den 18. februar 2011 stadfæstede Højesteret Landsrettens dom,[9][10] derved blev det endeligt afklaret, at staten har ejendoms- og brugsretten til området. Senere på året blev Christianias beboere tilbudt at købe en lille centrale del af området af staten hvilket blev accepteret af beboerne på Christiania fællesmødet den 20. juni 2011.[11] Den 22. juni 2011 indgik Christiania og staten aftale om ejerskabet til Christianiaområdet. Denne aftale dannede grundlag for, at bygninger og arealer på Christianiaområdet blev overdraget til en fond, Fonden Fristaden Christiania, den 1. juli 2012,[12] der solgte folkeaktier for at skaffe 76,2 millioner kroner, som staten krævede for området.[13] Den 13 marts 2013 fremsatte klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard et lovforslag om at ophæve særloven for Christianiaområdet pr. 15. juli 2013. Dette lovforslag blev vedtaget i Folketinget den 4. juni 2013. Fra den 15. juli 2013 gælder de samme love og regler på Christiania, som der gør i resten af Danmark.[14]