Kreta (græsk: Κρήτη, Kriti) er den største græske ø og den femtestørste i Middelhavet. Kreta er den sydligste af de græske øer i Ægæerhavet, og øen er en fortsættelse af Pindusbjergene på Peloponnes. Øen (og Pindosbjergene) er dannet af kalksten. Det højeste punkt er bjerget Ida på 2.456 meter.

Øen har et areal på 8.336 kvadratkilometer og en befolkning (hovedsagelig græsk) på cirka 650.000. Øen er administrativt et af de 13 Periferier i Grækenland, og er opdelt i fire regionale enheder (tidligere præfekturer: Chania, Rethimno, Iraklio og Lasithi. Der er to væsentlige lufthavne, Nikos Kazantzakis beliggende ved øens største by Iraklio og Daskalogiannis beliggende ved byen Chania. Administrativt centrum er Iraklio (Heraklion). Kretas Universitet ligger dels i Rethimno dels i Iraklio.

I henhold til græsk mytologi er Kreta fødested for den øverste gud, Zeus. Og det var her, at uhyret Minotaurus fortærede unge kvinder og mænd, indtil Theseus dræbte den i labyrinten, hvor den holdt sig skjult. Bygmesteren og opfinderen Daidalos og hans søn Ikaros flygtede fra øen gennem luften. Og her lå det historiske palads i Knossos. Rødderne til disse legender er dækket af forhistorisk støv, men ruiner af store byer vidner om, at her herskede et stort folk længe før grækerne og romerne. Under 2. verdenskrig stod på Kreta ét af de mest blodige slag, hvor tyskerne indsatte faldskærmssoldater, og hvor de allierede og civilbefolkningen forsvarede sig som løver.

Overfladisk set forekommer Kreta meget græsk. Men ved nærmere undersøgelse afsløres, at øens kultur er noget helt for sig selv. Kreta blev først en del af Grækenland i 1913 – før det har romere, byzantinere, venetianere og osmaner regeret på øen.