Battistero di San Giovanni (Firenze)
( Firenzes dåbskapel )Firenzes dåbskapel (italiensk: Battistero di San Giovanni), også kendt som Johannes Dåbskapel, er en religiøs bygning i Firenze, Italien. Den har status af en mindre basilika. Det ottekantede dåbskapel står på både Piazza del Duomo og Piazza San Giovanni foran Firenzes Domkirke og Campanile di Giotto.
Dåbskapellet er en af de ældste bygninger i byen. Det blev bygget mellem 1059 og 1128 i den Florentinske Romanske stil. Selv om den florentinske stil ikke spredte sig til hele Italien i samme udstrækning som pisansk romansk stil eller de lombardiske stilarter, har den været afgørende for den efterfølgende udvikling af den arkitektur, som har dannet grundlag for Francesco Talenti, Leon Battista Alberti, Filippo Brunelleschi og andre mesterarkitekter i renæssancearkitekturen. I tilfældet den florentinske romantik kan man tale om "proto-renæssance", men på samme tid som den antikke arkitektoniske traditions afslutning i Italien, som i tilfældene Basilica di San...Læs mere
Firenzes dåbskapel (italiensk: Battistero di San Giovanni), også kendt som Johannes Dåbskapel, er en religiøs bygning i Firenze, Italien. Den har status af en mindre basilika. Det ottekantede dåbskapel står på både Piazza del Duomo og Piazza San Giovanni foran Firenzes Domkirke og Campanile di Giotto.
Dåbskapellet er en af de ældste bygninger i byen. Det blev bygget mellem 1059 og 1128 i den Florentinske Romanske stil. Selv om den florentinske stil ikke spredte sig til hele Italien i samme udstrækning som pisansk romansk stil eller de lombardiske stilarter, har den været afgørende for den efterfølgende udvikling af den arkitektur, som har dannet grundlag for Francesco Talenti, Leon Battista Alberti, Filippo Brunelleschi og andre mesterarkitekter i renæssancearkitekturen. I tilfældet den florentinske romantik kan man tale om "proto-renæssance", men på samme tid som den antikke arkitektoniske traditions afslutning i Italien, som i tilfældene Basilica di San Salvatore i Spoleto, Tempel Clitumnus og kirken Sant Alessandro i Lucca.
Dåbskapellet er kendt for sine tre sæt bronzedøre med reliefskulpturer. Syddørene blev skabt af Andrea Pisano og nord- og østdørene af Lorenzo Ghiberti. Østdørene kopier af Michelangelos Paradisets porte.
Den italienske digter Dante, medlemmer af Medici-familien og mange andre personligheder fra renæssancen, blev døbt i denne kirke.
Oprindeligt troede man, at Dåbskapellet var et Romersk tempel dedikeret til Mars, som var det gamle Firenzes beskytter.[1] Kronikøren Giovanni Villani rapporterede denne middelalderlige legende i Nuova Cronica om Firenzes historie i det 14. århundrede.[2] Udgravninger i det tyvende århundrede har vist, at der var en romersk mur fra det første århundrede, der løber gennem piazzaen med Dåbskapellet, som kan have været bygget på resterne af et romersk vagttårn. Det er dog sikkert, at et første ottekantet dåbskapel blev bygget her i slutningen af fjerde eller begyndelsen af det femte århundrede. Det blev erstattet af et andet tidligt dåbskapel i det sjette århundrede. Dets opførsel tilskrives Theodelinda, lombardernes dronning (570-628), til at besegle hendes mand Kong Autharis omvendelse.
Ottekantet design
Oktagonen har været en fælles form for dåbskapeller lige siden den tidlige kristne tid. Otte er et symbol på regenerering i kristendommen. Den symboliserer de seks dage i skabelsen, hviledagen og en dag for genskabelsen igennem dåbens sakramente. Andre tidlige eksempler er det Lateranske dåbskapel (440), der tjener som en model for andre i hele Italien, Kirken af den Hellige Sergius og Bacchus (527-536) i Konstantinopel og Basilica di San Vitale i Ravenna (548).
Det tidligere dåbskapel var byens anden basilika efter San Lorenzo, uden den nordlige bymur, og var før kirken Santa Reparata. Granitpilastre blev formentlig taget fra det romerske forum, der er placeret på stedet for den nuværende Piazza della Repubblica. På det tidspunkt var dåbskapellet omgivet af en kirkegård med romerske sarkofager, der blev brugt som gravplads af vigtige florentinske familier (nu i Museo dell' opera del Duomo).
KonstruktionDet nuværende langt større dåbskapel blev bygget i romansk stil omkring 1059 som et bevis på Firenzes stigende økonomiske og politiske magt. Det blev indviet den 6. november 1059 af den florentinske Pave Nikolaus 2.. Ifølge legenden blev marmoret til bygningen hentet i Fiesole, som blev erobret af Firenze i 1078. Andre dele af marmoret kom fra antikke bygninger. Kapellet blev færdiggjort i 1128.
En ottekantet lanterne blev tilføjet til pavillontaget omkring 1150. Det blev udvidet med en rektangulær indgang, der fører ind i den oprindelige vestlige indgang til bygning i 1202. Der blev i det 15. århundrede tilføjet en apsis af Lorenzo Ghiberti, efter åbningen af den østlige dør, overfor katedralens vestlige dør. På hjørnerne under taget er monstrøse løvehoveder med et menneskeligt hoved under deres kløer. De er tidlige eksempler på Marzocco, de heraldiske florentinske løver (symbolet på Mars, gud for krig og Firenzes oprindelige beskytter), som beskytter en lilje eller iris, symbolet på byens oprindelige kvindelige beskytter (Flora, gudinde for landbrugsjordens frugtbarhed).
Mellem det fjortende og sekstende århundrede blev der tilføjet tre bronzedobbeltdøre med bronze- og marmorstatuer ovenover. Dette giver en indikation af, at dåbskapellet på det tidspunkt var mindst lige så betydningsfuldt som den nærliggende domkirke.
^ "Baptistry of Florence". Arkiveret fra originalen 11. februar 2021. Hentet 27. maj 2018. ^ Villani, I.42.
Tilføj kommentar