Midt i 1700-tallet anlagde den daværende ejer af Frogner Hovedgård, Hans Jacob Scheel, en barokhave. Den blev udbygget mere af senere ejere, blandt dem Bernt Anker, som købte gården i 1790 og udvidede hovedbygningen til dens nuværende længde. Industriherren Benjamin Wegner overtog gården i 1836 og omdannede parken til romantisk landskabspark omkring 1840.

Det historiske parkanlæget var mindre end nutidens Frognerpark. I 1896 købte Kristiania kommune det, som var tilbage af ejendommen, efter at store dele var frasolgt til private. Efter først at have planlagt at bygge karreer i området, besluttede kommunen omkring århundredskiftet at bruge Frognerområdet til en offentlig park med mulighed for rekreation og idræt. Delene nærmest gårdspladsen blev åbnet for publikum i 1904, og det første Frogner stadion blev anlagt langs Kirkeveien. Jubilæumsudstillingen i anledning af hundredåret for Norges grundlov blev afholdt her i 1914, og aksen i udstillingsområdet med broen over Frognerdammene blev bibeholdt til senere brug for den planlagte folkepark, efter at udstillingen var overstået og de fleste midlertidige bygninger revet ned. Bygartneren Marius Røhne udarbejdede en generalplan for parken i 1917, men den blev ikke realiseret, før kommunen besluttede, at billedhuggeren Gustav Vigelands fontæne med tilhørende skulpturanlæg skulle placeres i parken.