Grundtvigs Kirke (eller Grundtvigskirken) på Bispebjerg i København er en kirke bygget til minde om præsten, digteren og folkeoplyseren N.F.S. Grundtvig.

Kirken er af kunsthistorikeren og præsten Anne-Mette Gravgaard blevet kaldt: en lys og elegant finale på historicismens arkitektur.

Først gennem to idékonkurrencer i 1912 og 1913 fik bygmesteren Peder Vilhelm Jensen Klint ideen om en kirke som minde over Grundtvig. Grundstenen på kirkens sydvestlige hjørne blev lagt på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1921. Fem murere byggede tårnet, der stod færdigt og blev indviet d. 11. december 1927 og kaldt Tårnkirken. Det blev anvendt som midlertidig kirke under færdiggørelsen af resten af kirken. Krypt og hovedskib blev påbegyndt i foråret 1928; Hele kirken blev indviet den 8. september 1940, nitten år efter grundlæggelsen.

P.V. Jensen Klint døde den 1. december 1930, og hans søn, arkitekt Kaare Klint, færdiggjorde byggeriet, herunder den store prædikestol, alteret, det lille orgel på nordvæggen og stolene, hvis model senere er blevet kendt verden over som spisebordsstole. Kaare Klints søn, Esben Klint, tegnede det store orgel i vest og lysekronerne, der giver et særligt varmt skær i murstensbygningen. Næsten alt i kirken er baseret på mursten, som var almuens og hverdagens byggematerialer. Der blev anvendt omkring 5 millioner af slagsen, men de er mange steder skåret i en bestemt form og er håndslebne for at fremkalde et silkeblødt skær. Tømrermester på byggeriet var Th. P. Stillinge. De lyse gule mursten i Grundtvigskirken og P.V. Jensen Klints "landsby" i Bispebjerg er kommet til at præge hele bydelen, ved deres videre anvendelse.

Peder Vilhelm Jensen Klint og hans hustru Mathilde Caroline Pedersdatter Klints urner er indmuret i våbenhuset overfor Vinløvskrucifikset.