I 1902 grundlagde den daværende britiske kolonialregering i Kenya officielt byen Nairobi. Der fandtes en detaljeret segregrationsplan som beskrev,  hvilke områder mennesker af forskellige oprindelser fik lov til at bo i.[1] Kibera blev i 1918 tildelt nubiere som tak for deres indsats i blandt andet første verdenskrig. Bosætningerne fik lov til at vokse uhindret og efterhånden begyndte nubierne at udleje dele af deres område også til mennesker fra andre stammer som ikke fik lov at bo i andre dele af byen.

Efter Kenyas selvstændighed i 1963 blev mange af bosætningerne i Kibera ulovlige, samtidig med at stadigt flere flyttede til området. Mennesker fra landet som kom til Nairobi for at arbejde, bosatte sig ofte i områder som Kibera og Dagoretti, hvad der gjorde at indbyggertallet hurtigt kom over det tilladte.