Москва

( Moskva )

Moskva (russisk: Москва, tr. Moskva, russisk udtale: [mɐˈskva]  ( hør)) er hovedstaden og den største by i Rusland med 12.655.050(2021) indbyggere. I hele storbyområdet bor der 17,4 millioner indbyggere. Byen har været landets politiske, kulturelle, finansielle, uddannelsesmæssige og transportmæssige centrum i mere end 850 år. Byen er en føderal by omkranset af Moskva oblast i det Centrale føderale distrikt i den vestlige del af den Russiske Føderation. Byen var også hovedstad i Storfyrstendømmet Moskva, i det Russiske Kejserrige (indtil 1712, da hovedstaden flyttedes til Sankt Petersborg) og i Sovjetunionen fra 1918.

Den Røde Plads i centrum af Moskva er udgangspunkt for brede gader, der går ud i alle retninger, og disse er igen forbundet med et system af ringgader. Moskvafloden løber gennem byens centrum. De mest kendte bygninger er Vasilij-katedralen (med de karakteristiske løgkupler), Lenins mausoleum, Kreml og Bolsjojt...Læs mere

Moskva (russisk: Москва, tr. Moskva, russisk udtale: [mɐˈskva]  ( hør)) er hovedstaden og den største by i Rusland med 12.655.050(2021) indbyggere. I hele storbyområdet bor der 17,4 millioner indbyggere. Byen har været landets politiske, kulturelle, finansielle, uddannelsesmæssige og transportmæssige centrum i mere end 850 år. Byen er en føderal by omkranset af Moskva oblast i det Centrale føderale distrikt i den vestlige del af den Russiske Føderation. Byen var også hovedstad i Storfyrstendømmet Moskva, i det Russiske Kejserrige (indtil 1712, da hovedstaden flyttedes til Sankt Petersborg) og i Sovjetunionen fra 1918.

Den Røde Plads i centrum af Moskva er udgangspunkt for brede gader, der går ud i alle retninger, og disse er igen forbundet med et system af ringgader. Moskvafloden løber gennem byens centrum. De mest kendte bygninger er Vasilij-katedralen (med de karakteristiske løgkupler), Lenins mausoleum, Kreml og Bolsjojteatret. Moskvas metro er en af verdens mest travle undergrundsbaner. Byen var vært for Sommer-OL 1980.

Historie
Uddybende  Uddybende artikel: Moskvas historie

Den første skriftlige omtale af Moskva forekommer i Hypatiuskrøniken og beretter, at Jurij Dolgorukijs modtog fyrsten af Novgorod-Siverskij, Svjatoslav Olgovitj, til en rådslagning i bosættelsen "Moskva" ved Moskvafloden i 4. april 1147.[1] Ni år senere, i 1156, beordrede fyrst Jurij Dolgorukij, at der skulle bygges en træmur omkring Moskva.[2] I perioden 1237-1238 brændte mongolerne byen ned og dræbte indbyggerne. Moskva kom sig over det og blev hovedstad i et selvstændigt fyrstedømme i 1327.[3] Byens gode placering ved Volgafloden hjalp til, at byen støt kunne udvikle sig.

 
Spasskaja-tårnet (bygget 1491) i regeringspaladset Kreml

Under Ivan I erstattede Moskva byen Tver som hovedstad i Vladimir-Suzdal og blev eneindsamler af skat for de mongolske herskere. Ved at betale en høj tribut fik Ivan et vigtigt gode fra khanen. Modsat andre fyrstedømmer blev Moskva ikke delt mellem herskerens sønner, men blev overdraget til den ældste. I 1380 ledede fyrst Dmitrij Donskoj af Moskva en forenet russisk hær til en vigtig sejr over mongolerne i slaget ved Kulikovo. Efter slaget fik Moskva en førende rolle i befrielsen af Rusland fra mongolsk overherredømme. I 1480 frigjorde Ivan III sig endeligt fra tatarernes kontrol ved Det store møde ved Ugra-floden, hvilket tillod Moskva at blive centrum for al magt i Rusland.[4] Ved slutningen af hans regeringstid blev Moskva endeligt fastlagt som hovedstad i Rusland, efter at denne rolle tidligere havde skiftet mellem Kijev og Vladimir.

I 1600-tallet var der omfattende uroligheder blandt andet Befrielsen af Moskva fra polsk invasion (1612), opstande som Saltopstanden (1648), Kobberopstanden (1662) og Moskvaopstanden i 1682. Byen ophørte med at være Ruslands hovedstad i 1712, da den i 1703 grundlagte Sankt Petersborg blev udnævnt til ny hovedstad. Da Napoleon invaderede Rusland i 1812, evakuerede moskovitterne byen og brændte den af, da Napoleons tropper nærmede sig. Napoleons hær, der var plaget af sult, kulde og lange forsyningslinjer, blev dog tvunget til hurtigt at trække sig tilbage igen.

Efter Den Russiske Revolution 1917 blev Moskva den 12. marts 1918 hovedstad i Føderationen af russiske socialistiske sovjetrepublikker, som mindre end fem år senere blev til Sovjetunionen.[5]

 
Skyline med Frelseren Kristus-Katedralen til venstre og Kreml til højre

Under 2. verdenskrig var det militære hovedkvarter placeret i Moskva. I 1941 blev der dannet en mindre hær af frivillige moskovitter, og i november blev den tyske Heeresgruppe Mitte stoppet i byens forstæder og dernæst drevet ud under slaget om Moskva. Mange fabrikker blev evakueret sammen med store dele af centraladministrationen, og fra den 20. oktober blev byen erklæret under belejring. Josef Stalin forlod ikke byen, hvilket betød, at den øverste militære ledelse også blev. For at fejre 20-året for sejren i 2. verdenskrig blev Moskva den 8. maj 1965 sammen med 11 andre byer udnævnt til helteby.

Efter afslutningen af krigen begyndte en omfattende byggeperiode i byen. Især var perioden 1961 til 1971 kendetegnet ved omfattende nybyggeri, og i 1970 var indbyggertallet steget til næsten 7 mio. mennesker.

Moskva var vært for Sommer-OL 1980. Legene var præget af en boykot fra en række vestlige lande bl.a. USA, Vesttyskland og Japan, begrundet i Sovjetunionens invasion af Afghanistan året før.

I 1987 indtraf en af de mere spektakulære hændelser under den kolde krig, da Mathias Rust landede et lille fly nær Den Røde Plads.

I 1991 var Moskva ramme om et kupforsøg fra regeringsmedlemmer imod Mikhail Gorbatjovs reformer. Da Sovjetunionen blev opløst samme år, fortsatte Moskva med at være hovedstad, nu i Rusland. Siden da er der udviklet en markedsøkonomi, hvilket har skabt en eksplosion i vestlige forretninger, serviceudbud, arkitektur og livsstil.

I 1999 og 2002 var Moskva vidne til terrorangreb udført af tjetjenske terrorister. Ved terrorangrebet i 1999 ramte en række bombeattentater en række boligkomplekser og medførte 219 døde samt en stor mængde sårede, og det var en medvirkende faktor til indledelse af den anden tjetjenske krig. Terrorangrebet i 2002 blev udført ved, at ca. 40 tjetjenske terrorister tog 912 personer som gidsler i Dubrovka-teateret. Dette angreb førte til, at 129 af gidslerne mistede livet.

Fremtidig udvikling i Moskva

I Presnja i det centrale Moskva er man ved at byudvikle et tidligere industriområde til et helt nyt forretnings-, bolig- og underholdningsområde. Projektet kendes under navnet Moscow-City eller Moskvas Internationale Forretningskvarter, russisk: Moskovskij Mezjdunarodnyj Delovoj Tsentr; MMDT og er et byudviklingsprojekt, der kan sammenlignes med Ørestad. Der er allerede åbnet to metrostationer i området. Når projektet er færdigt, vil det rumme en af de højeste bygninger i verden, OKO-tårnet, samt Federation Tower, Wedding Palace og den nye bygning til Statsdumaen. I november 2008 blev byggeriet af Rusland-tårnet dog sat i bero grundet den globale økonomiske krise i 2008.[6]

Der er 4 motorringveje, Haveringen (1. den inderste ringvej) og derefter den 2. ringvej fra centrum af byen samt den nyeste ringvej (den 3. fra centrum af byen) og endelig MKAD (den 4. ringvej fra centrum), som blev bygget, hvor bygrænsen (kommunegrænsen) før lå. Siden har der været kommunesammenlægninger med områder udenfor den 4. ringvej MKAD.

^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet autogeneret2 ^ russia.nypl.org/events/Kremlin.html (engelsk) Rusland engagerer sig i verden: Bygningen af Kreml 1156-1516, The New York Public Library, 2006-07-03 ^ www.moscow-city.ru (engelsk) Langs Moskvas gyldne ring, Moskva turistinformation, 2006-07-05 ^ www.iusb.edu/~journal/2002 Arkiveret 13. oktober 2007 hos Wayback Machine (engelsk) Den mongolske forbindelse: Mongolsk indflydelse på udviklingen af Moskva, Vogel, Michael, Indiana Universitet South Bend, 2006-07-03 ^ www.russianembassy.org Geografi, den russiske ambassade, 2006-07-18 ^ Moskvas superskyskraber sat på hold
Photographies by:
Statistics: Position
587
Statistics: Rank
163360

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Sikkerhed
321594678Click/tap this sequence: 5722
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske, og for at forhindre automatisk indsendelse af spam.

Google street view

Where can you sleep near Moskva ?

Booking.com
491.333 visits in total, 9.211 Points of interest, 405 Destinations, 20 visits today.