Tango (baile) ( Tango (dans) )

For alternative betydninger, se Tango. (Se også artikler, som begynder med Tango)

Tango er en pardans, som opstod i 1880'erne langs bredderne af Río de La Plata i grænseområdet mellem Argentina og Uruguay. Dansen udvikledes i områdets fattigkvarterer, hvor indfødte sydamerikanere boede sammen med efterkommerne af afrikanske slaver og indvandrede europæere. I tangoen er træk fra den tyske vals, den tjekkiske polka, den polske mazurka og den bøhmiske schottisch forenet med træk fra cubansk habanera, afrikansk candombe og argentinsk milonga. Senere spredte tangoen sig til resten af verden, hvor den i dag danses på en række forskellige måder.

Efter et fælles forslag fra Argentina og Uruguay blev tangoen 31. august 2009 optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.