History of the United States ( USA's historie )
Historikere er uenige om, hvornår USA's historie startede. I ældre skolebøger tager man udgangspunkt i Columbus' ankomst til kontinentet i 1492 og betoner den Europæiske kolonisering af Amerika. Andre bøger bruger tiden omkring år 1600 som udgangspunkt og lægger vægt på ekspansionen vestpå. I de seneste årtier er amerikanske skoler og universiteter gået tilbage i tiden for at medtage mere fra kolonitiden og meget mere om de oprindelige amerikaneres forhistorie.
Oprindelige folk levede i nutidens USA i årtusinder før, de europæiske kolonister begyndte at ankomme. Efter den Franske og indianske Krig vedtog det Britiske parlament uden koloniernes samtykke, Stamp Act 1765, der førte til udbruddet af den amerikanske uafhængighedskrig i 1775 og USA's uafhængighedserklæring i 1776. Patrioterne vandt, med storstilet militær og finansiel støtte fra franskmændene, uafhængighedskrigen. Fredsaftalen i 1783 gav USA landet øst for Mississippifloden (undtagen Florida og Canada). En stærk centralregering blev dannet med George Washington som præsident, da USA's forfatning i 1789 trådte i kraft. Amerikansk territorium udvidede sig vestover til Stillehavet.
I Nord blev Slaveriet afskaffet i 1804, mens det florerede i Syden det grundet stor international efterspørgsel på bomuld. Valget af Abraham Lincoln i 1860 førte til dannelsen i 1861 af Amerikas Konfødererede Stater og udbruddet af den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865). Som følge af krigen blev nationen igen samlet, Syden forarmet og slaveriet afskaffet. I Rekonstruktionstiden fik slaverne juridiske rettigheder og stemmeret. Nationalregeringen blev styrket og var forpligtet til at beskytte borgernes individuelle rettigheder. I 1870'erne genvandt hvide demokrater magten i Syden og vedtog Jim Crow-lovene til opretholdelse af hvidt overherredømme.
En bølge af iværksætteri i Nordøst og Midvesten samt millioner af indvandrerarbejderes og landmænds ankomst førte til, at USA omkring år 1900 udviklede sig til at blive verdens ledende industrimagt. Stor utilfredshed med korruption, ineffektivitet og traditionel politik nærede den Progressive Bevægelse (1890-1920), der spillede en vigtig rolle for reformer inden for industri, politik og sociale forhold, samt indførelsen af kvinders valgret og Spiritusforbuddet (ophævet i 1933) i 1920. USA, der oprindeligt var neutralt under Første Verdenskrig, erklærede i 1917 krig mod Tyskland og finansierede de allieredes sejr. Efter de brølende 1920'ere markerede Wall Street-krakket i 1929 starten på et den årti lange Store Depression. Franklin D. Roosevelt implementerede New Deal for at bringe USA ud af Depressionen. Efter angrebet på Pearl Habor i 1941 trådte USA ind i Anden Verdenskrig sammen med de allierede og besejrede aksemagterne.
Læs mereHistorikere er uenige om, hvornår USA's historie startede. I ældre skolebøger tager man udgangspunkt i Columbus' ankomst til kontinentet i 1492 og betoner den Europæiske kolonisering af Amerika. Andre bøger bruger tiden omkring år 1600 som udgangspunkt og lægger vægt på ekspansionen vestpå. I de seneste årtier er amerikanske skoler og universiteter gået tilbage i tiden for at medtage mere fra kolonitiden og meget mere om de oprindelige amerikaneres forhistorie.
Oprindelige folk levede i nutidens USA i årtusinder før, de europæiske kolonister begyndte at ankomme. Efter den Franske og indianske Krig vedtog det Britiske parlament uden koloniernes samtykke, Stamp Act 1765, der førte til udbruddet af den amerikanske uafhængighedskrig i 1775 og USA's uafhængighedserklæring i 1776. Patrioterne vandt, med storstilet militær og finansiel støtte fra franskmændene, uafhængighedskrigen. Fredsaftalen i 1783 gav USA landet øst for Mississippifloden (undtagen Florida og Canada). En stærk centralregering blev dannet med George Washington som præsident, da USA's forfatning i 1789 trådte i kraft. Amerikansk territorium udvidede sig vestover til Stillehavet.
I Nord blev Slaveriet afskaffet i 1804, mens det florerede i Syden det grundet stor international efterspørgsel på bomuld. Valget af Abraham Lincoln i 1860 førte til dannelsen i 1861 af Amerikas Konfødererede Stater og udbruddet af den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865). Som følge af krigen blev nationen igen samlet, Syden forarmet og slaveriet afskaffet. I Rekonstruktionstiden fik slaverne juridiske rettigheder og stemmeret. Nationalregeringen blev styrket og var forpligtet til at beskytte borgernes individuelle rettigheder. I 1870'erne genvandt hvide demokrater magten i Syden og vedtog Jim Crow-lovene til opretholdelse af hvidt overherredømme.
En bølge af iværksætteri i Nordøst og Midvesten samt millioner af indvandrerarbejderes og landmænds ankomst førte til, at USA omkring år 1900 udviklede sig til at blive verdens ledende industrimagt. Stor utilfredshed med korruption, ineffektivitet og traditionel politik nærede den Progressive Bevægelse (1890-1920), der spillede en vigtig rolle for reformer inden for industri, politik og sociale forhold, samt indførelsen af kvinders valgret og Spiritusforbuddet (ophævet i 1933) i 1920. USA, der oprindeligt var neutralt under Første Verdenskrig, erklærede i 1917 krig mod Tyskland og finansierede de allieredes sejr. Efter de brølende 1920'ere markerede Wall Street-krakket i 1929 starten på et den årti lange Store Depression. Franklin D. Roosevelt implementerede New Deal for at bringe USA ud af Depressionen. Efter angrebet på Pearl Habor i 1941 trådte USA ind i Anden Verdenskrig sammen med de allierede og besejrede aksemagterne.
USA og Sovjetunionen (USSR) udviklede sig efter Anden Verdenskrig til rivaliserende supermagter. USA og USSR konfronterede under den Kolde Krig hinanden indirekte i våbenkapløbet, rumkapløbet, stedfortræderkrige og propagandakampagner. I 1960'erne blev en ny bølge af sociale reformer vedtaget som følge af krav fra borgerrettighedsbevægelsen. Den Kolde Krig sluttede, da Sovjetunionen officielt blev opløst i 1991, hvilket efterladte USA som verdens eneste supermagt. Efter 11. september-angrebene, udført af Al-Qaeda i 2001, gik USA ind i Irak og Afghanistan. Den værste krise siden 1929 ramte i 2008 USA hårdt, og vækstraterne i 2010'erne forbliver lavere end normalt.
