Mauritius
- Denne artikel omhandler øen Mauritius. Opslagsordet har også en anden betydning, se Mauritius (helgen).
Mauritius (fransk: Maurice; Mauritiansk-kreolsk; Repiblik Moris, officielt: Republikken Mauritius) er en østat, der ligger 900 km øst for Madagaskar. Øen, der regnes med til Afrika, har et areal på ca. 1900 km². Store dele af øen er dækket af grønne sukkerrørsplantager i okkerrød jord. Hovedstaden og den største by i Mauritius er Port Louis.
Mauritius er også almindeligt kendt som Maurice og Île Maurice på fransk og Moris på mauritiansk-kreolsk.
Mauritius omfatter øerne Rodrigues og de ydre øer (Agaléga, St. Brandon og to andre omstridte områder). Øerne Mauritius og Rodrigues udgør en del af Mascarenerne, sammen med den nærliggende franske ø Réunion og er hjemsted for et stort antal af verdens sjældneste, endemiske dyre- og plantearter, deriblandt den uddøde dronte.
Mauritius har været en hol...Læs mere
- Denne artikel omhandler øen Mauritius. Opslagsordet har også en anden betydning, se Mauritius (helgen).
Mauritius (fransk: Maurice; Mauritiansk-kreolsk; Repiblik Moris, officielt: Republikken Mauritius) er en østat, der ligger 900 km øst for Madagaskar. Øen, der regnes med til Afrika, har et areal på ca. 1900 km². Store dele af øen er dækket af grønne sukkerrørsplantager i okkerrød jord. Hovedstaden og den største by i Mauritius er Port Louis.
Mauritius er også almindeligt kendt som Maurice og Île Maurice på fransk og Moris på mauritiansk-kreolsk.
Mauritius omfatter øerne Rodrigues og de ydre øer (Agaléga, St. Brandon og to andre omstridte områder). Øerne Mauritius og Rodrigues udgør en del af Mascarenerne, sammen med den nærliggende franske ø Réunion og er hjemsted for et stort antal af verdens sjældneste, endemiske dyre- og plantearter, deriblandt den uddøde dronte.
Mauritius har været en hollandsk koloni (1638-1710), fransk koloni (1715-1810) og en britisk koloni (1810-1968). Mauritierne er på baggrund af øens historie, multietniske, multireligiøse, multikulturelle og flersprogede. Mauritierne taler hovedsageligt tre sprog flydende; engelsk, fransk og mauritisk kreolsk. Ud over disse sprog, taler mauritierne ofte yderligere et sprog, afhængig af historien af deres etnicitet.
Menneskeudviklingsindekset for Mauritius er et af de højeste i Afrika, og øen er i dag et af Afrikas rigeste lande. Mauritius er yderligere højt placeret indenfor demokratisk-, økonomisk- og politiskfrihed.
Mauritius er omgivet af mere end 150 km hvide sandstrande, og lagunerne er beskyttet mod det åbne hav med verdens tredjestørste koralrev, der omgiver øen. Lige udenfor den mauritiske kyst ligger 49 ubeboede øer og øer, flere benyttet som naturreservater til truede arter. Øen er relativt ung geologisk, og er skabt af vulkansk aktivitet omkring 8 millioner år siden. Øen er opstået som følge af gigantiske vulkanudbrud under vandet, der skete tusindvis af kilometer øst for den kontinentale blok, der består af Afrika og Madagaskar. Den kontinentale blok er ikke længere vulkansk aktiv, og hviler nu under den franske ø, Réunion.
Mauritius er omgivet af en ring af bjergkæder, varierende i højden fra 300-800m over havets overflade. Landet stiger fra kystnære sletter til et centralt plateau, hvor det når op til 670 m højde; Den højeste højde er i sydvest, Piton de la Petite Riviere Noire på 828 meter. Strømme og floder omfavner øen, hvoraf mange er dannet i revner skabt af lavastrømme.
Mauritius er medlem af Verdenshandelsorganisation, Commonwealth of Nations (tidl. Det Britiske Statssamfund), Organisation internationale de la Francophonie, Den Afrikanske Union, Det Sydafrikanske Udviklingsfællesskab (SADC) og COMESA.
Det politiske system er nøje modelleret på det parlamentariske Westminster-modellen.
Øen har været kendt af araberne siden 900-tallet, portugiserne kom som de første europæere til øen i 1505. Hollænderne koloniserede øen i 1638 og opkaldte øen efter prins Morits af Oranien. Men de drog fra øen igen nogle årtier senere. I 1700-tallet var øen under fransk kontrol. Franskmændende indførte de første sorte slaver til at producere sukker. Førhen var øen stort set ubeboet. I 1810 indtog Storbritannien øen i forbindelse med Napoleonskrigene. Øen blev britisk, og briterne beholdt kontrollen frem til uafhængigheden i 1968. Under den engelske kolonitid blev der indført en stor mængde asiatiske kulier. I mange lande er systemet for kulier forbudt i henhold til verdenserklæringen om menneskerettigheder, da det er en form for slaveri.
Det første historiske bevis for eksistensen af en øen, er på et kort fremstillet af den italienske kartograf Alberto Cantino fra 1502. Fra dette ser det ud til, at øen fik navnet Dina Arobi eller Dina Margabin af arabiske sejlere, der anses som det første folk der opdagede øen. En række noter antyder at araberne opdagede øen, da et stormvejr pressede deres båd hen på øen ved et tilfælde.
I 1507 besøgte portugisiske sejlere øen. Øen vises med et portugisisk navn Cirne på tidlige kort, sandsynligvis fra navnet på et skib fra en ekspedition i 1507. En anden portugisisk sømand, Dom Pedro Mascarenhas, gav navnet Mascarenerne. Mascarenerne anvendes i dag som en betegnelse for en gruppe af vulkanske øer i Østafrika, der inkluderer Mauritius. Portugiserne var allerede var etableret i Asien i Goa, ved Malabars kyst, på øen Ceylon (nu Sri Lanka) og på den malaysiske kyst. Portugisernes vigtigste afrikanske base var i Mozambique, derfor foretrak de portugisiske sejlere at anvende kanalen i Mozambique der gik til Indien som deres handelsrute. Comorerne i nord blev ligeledes vurderet til at være en mere praktisk port i forhold til porten i Port Louis. Således blev der ikke etableret nogen permanent portugisisk koloni på øen.
I 1598 besatte en hollandsk skvadron under admiral Wybrand van Warwyck øen. Warwyck gav øen navnet Mauritius til ære for prins Morits af Oranien, statholder af De Forenede Nederlande.
Udenrigsministeren fra Oman, har antydet at have evidens for at øen har været en del af det Omanske sultandømme i det femtende århunderede.
Mauritius var det femte land i verden til i 1847 at udgive frimærker efter Storbritannien i 1840, Brasilien i 1843 og Schweiz og USA i 1846 (og det første land i Commonwealth).
Mauritius' første udgave af deres frimærker, de såkaldte "POST OFFICE" (27 eksemplarer kendt i verden i dag) er vurderet som verdens dyreste og sjældneste frimærker. To af dem (samlet på 1 konvolut, "The Mauritius Bordeaux Cover") er blevet solgt i 1993 for fem millioner US$ hos David Feldman SA.
![[node:title]](/sites/default/files/styles/640x320/public/default_images/default_0.JPG?itok=nAKl_DR1)
Tilføj kommentar