Før englænderne byggede byen Conwy ved grundlæggelsen af Aberconwy Abbey, lå der et cistercienserkloster, som særligt de walisiske fyrster bidrog til.[1] Stedet kontrollerede også et vigtigt overfartssted på floden Conwy mellem kysten og de indre områder i Nordwales, som Deganwy Castle havde forsvaret i mange år.[1] Kongerne af England og de walisiske fyrster havde kæmpet om kontrollen af området siden 1070'erne, og konflikten blussede op igen. Det fik Edvard 1. til igen at gå i krig i Wales i 1282.[2]

 

Rekonstruktion af Conwy Castle og bymurene i 1200-tallet.

Edvard invaderede området med en stor hær i nord fra Carmarthen og i vest fra Montgomery og Chester. Edvard erobrede Aberconwy i marts 1283 og besluttede at stedet skulle være centrum i et nyt grevskab: han genopbyggede klostret omkring 13 km oppe i dalen Conwy ved Maenan, hvor Maenan Abbey blev etableret, og han byggede en ny engelsk borg og bymure på det sted, hvor klostret lå.[3] Den forfaldne borg Deganwy blev forladt og blev aldrig genopbygget.[4] Edvards plan var en symbolsk handling, der skulle demonstrere den engelsk magt i Wales.[5]

Arbejdet med at grave voldgraven omkring Conwy Castle begyndte få dage efter, Edvard havde givet ordren til at opføre borgen.[6] Byggeriet blev styret af sir John Bonvillars og af stenhuggermesteren James af Saint George. Den første fase foregik mellem 1283 og 1284 og den fokuserede på de ydre ringmure og tårne.[7] I anden fase fra 1284 til 1286 blev bygningerne inden for murene rejst, mens arbejdet med murene omkring nabobyen begyndte.[8] I 1287 stod Conwy Castle færdig.[8] Håndværkerne hyrede et stort antal arbejdere fra hele England til at hjælpe med opgaven. Hver sommer i byggesæsonen samledes arbejderne i Chester, og de gik herefter til Wales.[9] Edvards regnskabsmedarbejdere skelnede ikke mellem udgifter til bymurene og borgen; de to projekter beløb sig til omkring £15.000.[8][nb 1]

Konstablen på borgen var også borgmester i den nye by Conwy. Det blev han efter kongeligt dekret i 1284, og han styrede fæstningens garnison på 30 soldater med 15 armbrøstskytter , en tømrer, en kammerherre, en smed, en ingeniør og en stenhugger.[11] I 1294 gjorde Madog ap Llywelyn oprør mod det engelske styre. Edvard blev belejret ved Conwy af waliserne i december og januar 1295 og fik kun forsyninger ad søvejen, før der ankom soldater i februar, der stoppede belejringen.[12] Kronikøren Walter af Guisborough skrev, at som følge af forholdene på borgen, nægtede Edvard at drikke sit eget private lager af vin og delte det i stedet ud til garnisonen.[13] Flere år efter var Conwy Castle det vigtigste kongeslot i Wales, og det var her kongen modtog vigtige personer, heriblandt Edvard 1.'s søn og den kommende Edvard 2. i 1301, da han besøgte området for at modtage hyldest, homage, fra de walisiske ledere.[14]

 

Conwy Castle set fra vest. Porttårnet beskytter den ydre borggård.

Conwy Castle blev ikke vedligeholdt særlig godt i begyndelsen af 1200-tallet, og i 1321 blev det rapporteret at slottet var dårligt udstyret med begrænset lagerkapacitet, havde utætte tage og råddent tømmer.[15] Disse problemer blev ved til Edvard, den sorte prins, overtog kontrollen med slottet i 1343.[15] Hans kammerherre, sir John Weston, udførte reparationer og opførte nye støtter til loftsbuerne i storsalen og andre dele af slottet.[15] Efter den sorte prins' død i 1376 fik Conwy Castle igen lov at forfalde.[15]

Mod slutningen af 1300-tallet brugte Richard 2. slottet som skjulested for sin rival Henry Bolingbroke?????.[16] Efter at være vendt tilbage fra Irland nåede Richard frem til slottet den 12. august 1399, hvor han mødtes med Bolingbrokes udsending Henry Percy for at forhandle.[17] I kapellet sværgede Percy, at han ikke ville skade kongen. Den 19. august overgav Richard sig til Percy ved Flint Castle, hvor han lovede at abdicere, hvis hans liv blev skånet.[18] Kongen blev ført til London og døde i fangenskab på Pontefract Castle.[17]

Henry Bolingbroke overtog den engelske trone som Henrik 4. i 1400, men et brød ud i Nordwales kort efter under Owain Glyndwr.[17] I marts 1401 udførte Rhys ap Tudur og hans bror Gwilym, der var Owain Glyndwrs fætre, et overraskelsesangreb på Conwy Castle.[17] De fik adgang til slottet ved at lade som om, at de var tømrere, der skulle reparere det, og dræbte to vagter og overtog slottet.[17] Walisiske oprørere angreb og tilfangetog resten af byen.[19] Brødrene hold fæstningen i tre måneder, før de forhandlede en overgivelse, og som en del af denne aftale blev de benådet fra Henrik 4.[17]

Under rosekrigene mellem 1455 og 1485, der blev udkæmpet mellem Huset Lancaster og Huset York, blev forsvarsværkerne på Conwy forstærket, men spillede kun en lille rolle i kampene.[20] Henrik 8. udførte restaureringsarbejde på Conwy Castle i 1520'erne og 1530'erne, hvor slottet blev brugt som fængsel, som depot og som residens for gæster.[20]

 

Bakehouse Tower med vagttårn der overser den indre borggård og har udsigt over North Wales Coast Line.

Conwy Castle forfaldt endnu engang i begyndelsen af 1600-tallet.[21] Charles 1. solgte det til Edward Conway i 1627 for £100, og Edwards søn, der ligeledes hed Edward, arvede ruinen i 1631.[21][nb 2] I 1642 brød den engelske borgerkrig ud mellem Charles' royalister og Rundhovederne.[21] Ærkebiskoppen af York|John Williams overtog slotte på vegne af kongen og begyndte at reparere det og indsatte en garnison for egen regning.[21] I 1645 blev sir John Owen udnævnt som guvernør for slottet. Det førte til en bitter strid mellem de to mænd.[23] Ærkebiskoppen skiftede over til parlamentarikerne, og byen Conwy faldt i august 1646 og i november indtog general Thomas Mytton borgen efter en større belejring.[24]

Efter belejringen blev oberst John Carter udnævnt til guvernør for slottet, og der blev udført nye reparationer.[24] I 1655 beordrede Council of State, der var udnævnt af Parliamentarikerne, at slottet skulle ødelægges, så det ikke kunne bruges militært. Bakehouse Tower blev sandsynligvis revet ned som en del af ordren.[24] Med restaurationen i England og indsættelsen af Charles 2. i 1660 blev Conway givet tilbage til Edward Conway, Jarl af Conway, men fem år senere besluttede Edward at fjerne jern og bly på slottet for at sælge det.[25] Arbejdet blev udført under Edward Conways mand William Milward trods modstand fra nogle af de ledende borgere i Conwy. Borgen endte som en ruin.[26]

Mod slutningen af 1700-tallet blev ruinerne betragtet som maleriske og tiltrak besøgende, og de blev malet af Thomas Girtin, Moses Griffith, Julius Caesar Ibbetson, Paul Sandby og J. M. W. Turner.[26] I 1800-tallet blev der bygget adskillige broer over floden Conwy, der forbandt byen med Llandudno: en vejbro i 1826 og en jernbanebro i 1848. Den forbedrede infrastruktur fik antallet af turister til at stige.[27] I 1865 overgik Conwy Castle fra familien Holland, der havde lejet den af Conways' efterkommere, til byen Conwy. Der blev påbegyndt restaurering af det ødelagte Bakehouse Tower.[27] I 1953 blev slottet lejet ud til Ministry of Works og Arnold Taylor udførte en lang række reparationer og omfattende forskning i slottest historie.[28] Der blev bygget yderligere en vejbro til slottet i 1958.[27] I 1986 kom slottet, der allerede var et scheduled monument, på UNESCOs verdensarvsliste som en del af "Kong Edvards borge og bymure i Gwynedd".[29]

I 2000-tallet bliver slottet drevet af Cadw, der er Wales' organisation der sikrer historiske bygninger som turistattraktion. I 2010 besøgte 186.897 slottet, og i 2012 åbnede et nyt besøgscenter.[30] Conwy Castle kræver løbende reperationer og vedligehold, og i 2002-2003 blev der brugt over £30.000 på dette.[31]

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "nb", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="nb"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler