Uddybende artikel: Bergens historie

 

Scholeusstikket fra 1580 er et af de ældste billeder fra Bergen.

En af Norges ældste kongsgårde fra folkevandringstiden, Alrekstaðir, lå omtrent hvor Årstad hovedgård ligger i dag, et stykke udenfor byens centrum.[1]

Bergen blev ifølge sagaerne grundlagt af Olav Kyrre i 1070; men den danske forsker Gitte Hansen kunne i 2004 fastslå, at Bergen er omkring 50 år ældre, og mere sandsynligt blev grundlagt af Olav den Hellige eller Knud den Store.[2] I 1314 flyttede hovedstaden til Oslo. Byen var Nordens største by i 15-1600-tallet og Norges største by i 1830'erne. Den har bevaret sin position som landets vigtigste handelscenter med internationale forbindelser op til moderne tid.

Fra 1300 til ca. 1750 var byen del af "Hansaforbundet" og det handelsnetværk, der dækkede hele det nordlige Europa. Bryggen i Bergen minder herom. Mariakirken er den ældste bevarede bygning i Bergen, og tjente som hanseaternes kirke fra 1408 til 1766.[3] Da blev den overdraget til kongen efter at de sidste bryggegårde var solgt. Derefter var Mariakirken kirke for den tyske menighed i Bergen, til den i 1874 blev en ordinær sognekirke.[3]

Hansakøbmændene i Bergen havde tilegnet sig Mariakirken med magt i 1408, og flere af de tyske præster anerkendte hverken lensherre eller biskop som øvrighed. Deres loyalitet lå hos det hanseatiske kontor. Præsten Wolfgang Siegfried ved Mariakirken blev afsat af kongen i 1587 pga "slet Levned med Æden, Drikken, Skjænden og anden Letfærdighed", mens præsten Johan Nyehoff protesterede mod biskop Schjelderup,[4] som han dog til sidst bøjede sig for.[5] Præsten Melkior Pillegrim ved Martinskirken, der også var tysk sognekirke til 1702 da den brændte,[6] blev afsat i 1559 og måtte vende hjem til Tyskland. En tredje kirke, Hallvardskirken, var fra 1321 sognekirke for de tyske skomagere, men den sørgede Christoffer Valkendorf for at tage tilbage i 1559 som sognekirke også for Bergens øvrige befolkning.[7]

Bergen var både eksporthavn og administrationsby for det vestlige og nordlige Norge i mange hundrede år. Også den danske nordlandhandel skabte et vigtigt økonomisk grundlag for byens handlende.

Bergens byvåben stammer fra det gamle segl, der betragtes som Norges ældste og første gang nævnes i 1293. Det ældste aftryk findes på et dokument fra 1298, opbevaret i den Arnamagnæanske Samling i København.[8] Byseglet har to sider, den ene med et slot stående på syv bakker, og den anden med et vikingeskib omgivet af indskriften SIGILLVM COMMVNITATIS DE CIVITATE BERGENSI (= "Byen Bergens fællesskabs segl"). Fra midten af 1300-erne havde Bergen et segl, der kun viste en fæstning på syv fjelde.

Det nuværende byvåben kombinerer de to sider fra det ældste segl. Det er cirkulært med rød bund og guldramme. Langs rammen ses indskriften fra det gamle segl, og på midten er der en tretårnet fæstning i sølv på syv bakker af guld.