Mate (infusión) ( Mate )

Mate er en koffeinrig, telignende latinamerikansk drik, der også drikkes enkelte andre steder uden for Latinamerika. Drikken staves sommetider maté,[kilde mangler] men den udtales ikke med tryk på anden stavelse. Den kendes også under navnene chimarrão (portugisisk) eller cimarrón (spansk). Drikken er populær i Argentina, Uruguay, Paraguay og de sydligste stater i Brasilien. Den drikkes også i det sydlige Chile, Chaco-provinsen i Bolivia, Syrien og Libanon. Den kan også fås i Danmark.